Så blev det weekend…
Synes det har været en lidt hård, og faktisk lidt irriterende til tider, så beslutter at tage en motorbike hjem, da jeg ikke kan overskue bussen… 1: det kan tage mellem ½-1 time at komme hjem (tager 15 min på motorbike). 2: kan slet ikke overskue total proppet bus og svedige mennesker! 3: kan heller ikke overskue at blive begloet. Så derfor! Hihi…
Jeg kommer hjem til huset og der sidder en meget stille Anette. Hun har netop været til tandlæge, for at få lavet et hul. Og det er ikke gået helt som hun troede og samtidig skal hun behandles over fire gange… så det er en større omgang, end vi først troede. Men håber det går hurtigt, så hun får det bedre igen.
Lidt senere kommer Rasmus hjem. Han har netop lejet en scooter, så han kan køre til og fra arbejde, samt når vi skal til træning osv. Vi snakket lidt om, hvor vi skal finde noget aftensmad. Rasmus kom med et forslag om, at vi skulle finde et sted der servede andet end nudler og ris
(forståeligt nok. Mænd skal jo også have noget ”ordentligt mad”) hihi… og vi (Rasmus og jeg) havde set et pasta/pizza sted, da vi kørte hjem fra træning dagen før, så der gik vi hen. Faktisk meget dejligt at få noget andet end phó (suppe med nudler) eller wok, som vi får til dagligt. Og vi flottede os rigtig på denne lille restaurant. Både forret (hvidløgsbrød), hovedret (lasagne) og dessert (æbletærte).. ja ja, og hele denne herlighed til ca. 40 kr.. hihi… (elsker Vietnam)
Efterfølgende skulle vi lige forbi vores lokale indkøbscenter, for at købe lidt vand og lidt brød til om fredag morgen. Meen det var ikke kun det, vi kom ud med… Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde lyst chips, så besluttede at købe to poser (skal siges de er meget små). Pludselig var de to andre også temmelig slik/chips interesseret! Så vi købte tre pakker Pringles (tre forskellige, så vi kunne udvide vores kendskab til dem) hihi.. og der skal selvfølgelig cola til, så det kom der også ned i kurven
Pludselig kom Rasmus med en idé til morgenmaden dagen efter. Vi skulle da lave brunch. Anette og jeg kiggede lidt på hinanden (Ikke lige det vi regnede med. Vi har besluttet, at vi skal til at spise bare en lille bitte smule sundere). Men der skulle ikke meget overtalelse og smil til fra Rasmus’ side (vi skal jo også prøve at lave mad i vores køkken). Så vi fandt både bacon, pølser, æg og brød..
Da vi kom hjem efter rimelig heftigt indkøb af mad, samledes vi i stuen. Nu skulle der torsdagshygge med film og en masse chips og cola
Var rigtigt hyggeligt, og til dels også lidt klamt, men sådan skal det jo være nogen gange.
Omkring midnat smuttede vi i seng, så vi kunne nå at få et par timer på langs.
Uhh.. vågner kl. 05.30 på min fridag.. prøver at sove videre, men kl. 07.00 beslutter jeg at stå op, og gå i bad. Da det er gjort, og de andre endnu ikke er stået op, sætter jeg mig og skrive de sidste postkort færdig, dem som jeg købte i Halong Bay (lidt pinligt…men bedre sent, end aldrig). En time senere kan jeg høre, at de to andre rumstere nede i køkkenet, så smutter derned.. Vi skal jo lave brunch i dag..mums.. Meen hvad sker der? Vi er selvfølgelig løbet tør for gas til komfuret, så goodbye brunch..,(i hvert fald for i dag) øv… Så den står i stedet på yoghurt, lidt frugt og brød.
Da klokken nærmer sig de ti, smutter Anette og jeg ud, og sætter os på hver sin motorbike ind mod centrum. Vi skal nemlig forkæle os selv lidt i dag. Vi skal have ordnet fødder og have lidt ansigtsmassage.. og gud, det var bare lækkert..! Først fik vi én Fresh natural face care by fruit. Total lækkert. Frisk frugt i hovedet og 50 min ansigtsmassage. Bagefter kom vi ind til to andre damer, som skulle ordne vores fødder. Var lidt spændt på situationen (for som de fleste ved, er jeg MEGET kilen under tæerne)… men det gik da nogenlunde, men fik da sparket lidt med foden..hihi.. Til sidst får vi neglelak på, og er derefter færdige… Det var gode penge, vi havde givet. Næsten et helt nyt menneske
Vi spiser lidt let frokost, inden vi tager hjem til Rasmus. Næste punkt på dagsordenen er en cykel- og motorbike tur ud til børnehaven. Det er der to hoved årsager til. Den første er, at Anette og jeg skal tjekke, hvor lang tid det tager at cykle ud til børnehaven. Vi har nemlig begge investeret i en cykel, så vi slipper for bussen og samtidig får lidt motion. Den anden grund er, at Rasmus skal mødes med Ha i næste uge, og derfor skal lære vejen derud. Turen tog ca. 20 min på cykel, så det er næsten hurtigere end bussen, så det er super! Da vi skulle cykle hjem igen, besluttet vor Herre at åbne for sluserne. Så endte med at være gennemblødte, da vi endelig kom hjem.
Efter vi var blevet tørre igen, tog vi en taxa ud til et storcenter. Vi havde besluttet, at vi for første gang ville tilberede aftensmad i vores eget køkken. Vi havde nemlig tidligere på dagen haft besøg af en mand, som havde lidt gas med til os! Så vi gik i gang med at finde salat, grøntsager og nogle store saftige bøffer, samt pebersovs. Da vi kommer op til kassen slipper vores tålmodighed næsten op. Det skal lige siges, at kø-kultur ikke findes hernede (og slet ikke overfor hvide mennesker). Men det bliver absolut ikke bedre, da en mand prøver at snyde ind foran os. Og samtidig er kassedamen meget langsom. Rasmus er en meget lidt glad mand, der bare gerne vil ud af det her center. Og heldigvis er vi også hjemme 20 min senere.
Anette går op og lægger sig. Hun har stadig meget ondt i den tand, som hun er i gang med at få behandlet. Så Rasmus og jeg laver aftensmaden. Og mums…det var bare lækkert.. og det smagte ganske fremragende, når jeg nu selv skal sige det.

ihh..helt almindelig blandet salat... Der skal ikke meget til at glæde os

Rasmus stod for bøfferne, og lavede pebersovs til..mums..

Det var et fantastisk måltid, som vi fik lavet... Gode, store bøffer med pebersovs, og blandet salat til...mums det var lækkert..;)
Vækkeuret ringede kl. 07.30 lørdag morgen. Vi havde besluttet, at vi ville lave brunch, som kiksede fredag pga. manglende gas. Så vi gik i gang med at stege pølser og bacon, æg. Vi skar en masse frugt ud, samt lavede vi smoothies. Mums…det var lækkert.

- Så er der brunch… Lidt røræg, ristede pølser og bacon og ristede toastbrød. Lidt frugt og en lille yoghurt
Det var bare vildt lækkert, og smagte rigtigt godt..
Efter endt måltid måtte vi, for første gang mens vi har været herovre, sidde og slå lidt mave.. hihi..
Vi smuttede alle i bad og aftalte, at vi skulle mødes i stuen kl. 11.00. Så var planen nemlig, at vi skulle cykle/køre til Zoologisk Have. Men da vi kom ned til cyklerne, var mit fordæk tæt på absolut fladt. Så vi gik ud og tog en taxa. Efter en meget stor omvej til Zoo, ankom vi til noget, der absolut ikke lignede en Zoo… Det mindede mere om en park, med lidt vand osv. Da vi har gået lidt kom vi til en masse skilte, selvfølgelig kun på vietnamisk. Det går op for os, at vi er kommet til indgangen til Zoo… Det var absolut ikke dyrt. Vi gav 4000 dong pr. mand (ca. 66 danske øre). Nedenunder er der et par billeder fra Hanoi Zoo.

Anette og jeg, med elefant i baggrunden... Den havde et stort område, bare ærgeligt at den var lænket fast..
Senere på eftermiddagen aftalte vi med de andre piger, at mødes om aftenen til lidt aftensmad, og så gå på aftensmarked bagefter. Vi gik ind på et gadekøkken, og de begyndte at komme med mad. De ville have 400.000 dong for det hele (ca. 130 kr. for seks personer). Det var vi ikke tilfredse med. Det var alt for dyrt! Men vi fik det ned på ca. 50.000 dong pr. mand. Det var stadig dyrt, men lidt billigere.
Som sagt, gik vi ned på markedet og gik rundt et par timer. Fik købt noget tørret frugt. Det smager nemlig super godt!
Vi tog en taxa hjem omkring kl. 23.00…vi sad og snakkede, da der pludselig lød et kæmpe brag. Derfra larmede det heftigt nede fra gaden. Der var åbenbart nogle vietnamesere der syntes, at de skulle rive en bygning ned. Men vi blev enige om, at de nok snart stoppede..det var jo lørdag også midnat… Vi sagde godnat og gik på hvert sit værelse. Men det stoppede så ikke ligefrem…-det blev ved til kl. 02.30 ca.. øv.. Hele huset rystede og det larmede vildt meget! Var sikker på, at vores hus var det næste, og vi var tæt på døden…
Hmm…vores hus står her stadig! Tak Gud… Vågner kl. 08.00.. har sovet elendigt.. drømt at vores hus blev jævnet med jorden! Men blev nødt til at stå tidligt op, da vi skulle få internet-fætter på besøg, så vi kunne få lavet vores internet. Han kom og vi havde internet 10 min. senere… Lækkert.. Vi har ikke haft internet i en uge, så det bliver dejligt at kunne komme i kontakt med dem derhjemme!
Kl. 11.00 kom vores rengøringsdamer… det var også tiltrængt! De var hér jo ikke sidste søndag, da vi var i Halong Bay. Og efter Anette og jeg har fået cykler, og Rasmus har lejet motorbike, ja så er der pænt beskidt nede i vores indgang…
Men det har været en dejlig weekend, trods vi har været tidligt oppe alle dagene… hihi…
