Noget skal der jo gå galt, før det bliver godt..
Så blev det torsdag, og det betyder at det er i eftermiddag at Anette, Jeanette, Rasmus og jeg tager til SaPa… glæder mig sindssygt 
Det er en stille og rolig formiddag på stuen, da Ha pludselig kommer og spørger, om vi (danske studerende) kan holde et lille møde med hende. Hun vil nemlig gerne informere os om de næste to uger, hvor der kommer studerende fra Singapore. Der er nemlig lavet et meget struktureret plan for deres ophold, hvor de både skal være i børnehaven selvfølgelig, men også rundt og se ting. Så Ha ville gerne have at vi skulle deltage. Utrolig sødt, men lidt sent at få det af vide. Vi skal jo med toget kl. 20 i aften, og kommer først hjem mandag. Samtidig bliver vi inviteret til aftensmad her til aften… igen meget sent… Men ja, præsidenten vågnede op her til morgen, og tænkte, vi skal da ud og spise i aften… De vietnamesere er sgu noget for dem selv.
Majbrith og May havde allerede planer for aftenen, så de kunne ikke.. Anette og jeg ville meget gerne med, da det kunne være hyggeligt at få snakket lidt, men også bare af høflighed. Men så skulle vi mødes senest kl. 17.30, for så kunne vi lige nå det, inden vi skulle med toget… Så det aftalte vi med Ha, at det blev.
I vores middagspause tog Anette og jeg ind til den gamle bydel, da vi begge skulle nå at købe en rygsæk til vores tur til SaPa. Anette skulle også lige finde et par gode travesko… Vi fandt hurtigt de ting, og spiste lidt let middagsmad inden vi igen tog tilbage til børnehaven.
På vej hjem kom vi tilfældigt til at snakke om, hvem der havde nøglen til den elektriske port hjemme i huset.. Anette tror jeg har taget den med, og jeg er sikker på at Rasmus har den… Jeg får hurtigt fat i Rasmus…han tror så at vi har den… FUCK… Så ligger den inden i huset, og vi har kun den ene… Vi har med andre ord låst os selv ude!!! Pis.. Og Ha er ikke i børnehaven, da hun er taget ind i lufthavnen for at hente de studerende fra Singapore… Så vi er lidt på røven, og vi skal til SaPa om 4 timer, og vi har ikke pakket, plus skal vi ud at spise med børnehaven… Vi ringer til Ha, som bliver meget stresset.. hun får fat i en anden lærer, som ringer videre til alle mulige.. Lige pludselig får Anette og jeg af vide, at der vil komme en mand hjem til os indenfor 10 min… så vi kommer hurtigt op på en tilfældig motorbike, og kommer hjem..
Efter vi har stået et par minutter kommer der en mand… han banker lidt på porten og kigger lidt rundt omkring… Vi bliver lidt irriteret, da han ikke har forstand på det.. Men han får da heldigvis fat i to andre, som kender lidt mere til det… Efter 15 min er vi inde i huset… Puha… vi glemmer aldrig den nøgle igen…
Klokken er tæt på at være halv fem, så Anette og jeg har lige en halv time til at pakke vores tasker til vi skal til SaPa, også er det ud og finde en taxa. Vi ringer op til Ha, som fortæller taxamanden, hvor vi skal hen…Vi kører i over en halv time, og aner ikke rigtigt hvor vi er. Men pludselig stopper taxaen og siger vi er her… Vi er ved en kæmpe bygning, som ser meget fin ud.. og vi kommer med store rygsække osv.. føler os ikke helt hjemme 
Der kommer en dame hen til os, og spørger, hvem vi skal spise med.. Vi forklarer, at vi skal mødes med børnehaven og en del studerende fra Singapore… Damen siger så, at det ikke er her.. Hmm fuck.. og Ha skriver hverken tilbage eller tager sin mobil.. Og klokken er næsten 18… Efter et kvarter, beslutter vi, at vi lige så godt kan tage en taxa tilbage til centrum… for vi skal være der omkring kl. 19..
Da vi går forbi vinduerne, er der pludselig nogle ansigter vi kender… Så vi går tilbage og op til dem.. Ha bliver meget ked af, at hun ikke har set vores beskeder… Men ja, vi bliver nødt til at sige, at vi kun kan være her i ca. 25 min… desværre, men det er der ikke noget at gøre noget ved.. Men hold da op noget lækkert mad.. Det var en kæmpe kæmpe buffet, med alt muligt forskelligt, fra hele verden.. Mums det var godt… Bare synd at, Anette og jeg skulle kaste maden ned, også skynde os at sige tak også ud i taxaen igen… Men er glad for vi tog derud
Efter en kort og hurtig tur ankommer vi til det sted, hvor vi skal mødes med Rasmus og Jeanette.. Halv otte kom bussen, som kørte os til togstationen.
Efter vi har stået og ventet lidt tid, får vi lov at gå ind i toget og finder vores kahyt… Godt det kun er for en enkelt nat… fire mennesker på 4 kvadratmeter.. På trods af meget larm natten igennem, sover jeg faktisk ganske godt.. Da klokken er 5 næste morgen, bliver vi vækket og fem sekunder senere er vi fremme… Vejret er ganske dårligt.. det regner og er køligt, noget andet end det Jeanette havde set i vejrudsigten.. Men det håber vi på ændre sig…
Vi bliver ført ud til en bus, som vil køre os op til SaPa og dermed til vores hotel… Vi kører i lidt over en halv time…Da vi ankommer til hotellet, kan vi ikke få vores værelser, så vores tasker bliver smidt ind i et afløst rum. Herefter går vi ned i restauranten og får lidt morgenmad.
Kl. 9.00 skal vi alle mødes i reception, hvor vores guide for de næste par dage vil tage imod os.
Hun fortæller lidt om den første trekking tur, som vi skal ud på i dag. Turen er på ca. 10 km, og vi skal bl.a. ned i dalen og se et vandfald… Vi står og kigger lidt ud..Det regner stadig lidt, men mon ikke det stopper på et tidspunkt?
Det første der møder os, da vi kommer ud fra hotellet er en masse af de lokale sælgere…
Her er et par billeder fra vores første trekkingtur
Eftermiddagen har vi for os selv. Vi beslutter, at vi lige vil tage en lille én på øjet, da vi er lidt ømme og trætte i kroppen, efter den første tur i bjergene. Efter vores lille ”morfar” går Anette, Rasmus og jeg, ned i SaPa by, for at kigge lidt. Jeanette bliver på værelset, da hun ikke har det så godt.
Igen er der er en del sælgere udenfor hotellet. Jeg beslutter mig for, at jeg vil købe én gave til ja, det vil jeg for resten ikke sige… men købte den af en gammel dame…
Nede i byen er der et stort marked, hvor vi gik rundt i en times tid. Her kan man købe alverdens ting. Her køber Anette og jeg noget frugt, som vi kan spise til aften, og måske tage noget af det med i morgen, når vi skal på lang tur
Aftenen bruger vi til lidt afslapning. Vi får noget dejlig aftensmad, og sidder og spiller lidt kort.. (så fandt de andre også ud af, hvor dårlig taber jeg er!)
Kl. 9 lørdag morgenen står vi i receptionen, hvor vi mødes med vores guide, Nam. Nu venter den store og lange tur. Vi kommer først tilbage til hotellet i morgen ved middagstid. Vi skal nemlig sove i homestay i aften. Vi skal sove i en hytte oppe i bjergene hos en lokal familie. Vi er meget spændte på, hvad der venter os.
Vejret er samtidig skiftet til noget meget beder. Der er sol, og lidt skyer.. Helt perfekt.. Så turen kommer til at foregå i kortebukser og stropbluse… ikke regnjakke ligesom i går… lækkert
Efter mange kilometer kommer vi til en lille landsby, hvor vores guide bor. Og hold da op! Det minder mest om husene ude på Trelleborg! Det er lidt vildt, at folk kan bo og fungere i sådan et hus.
Da vi går fra hendes hjem og videre op mod vores homestay, spørger vi hende, hvad hun tjener på at være guide. Hun fortæller, at hun får 800.000 dong. Det svarer til ca. 300 kr. Og hun arbejder altså ugens syv dage! Det er jo vildt. Men der er så heller ikke rigtigt noget, som man kan bruge pengene på… For de er selvforsynende og der er ikke mange butikker og gå amok i
Vi spurgte også, hvad alternativet ville være, hvis hun nu ikke var guide. Og ja, det ville være et liv i rismarken… Så…
Efter vi har gået lidt, kommer vi ind på ægteskab og hvornår bliver gift her. Hun fortæller, at man oftest bliver gift, når man er mellem 18-20 år… Lidt tidligt? Ja, det synes vi også. Og hvis man ikke selv kan finde manden eller kvinden i sit liv, så skal familien nok hjælpe. Guiden fortæller os en meget ulykkelig historie, om en kvinde, der selv havde fundet en mand. Men hendes familie ville ikke have det, da manden kom fra en fattig familie. Hendes familie kom noget gift i hans vand, og han døde kort efter. Så gik hendes familie i gang med at finde en ”rigtig” mand til hende. Men der gik kun ganske kort tid, så tog hun selv den samme gift og døde derefter. Utrolig trist historie, i hvert fald for os danskere. Men guiden stod og grinede bagefter… og det var altså en veninde til hende… Meget mærkelig.. igen meget store kulturforskelle
Jubii..så ankommer vi til hytten, hvor vi skal overnatte. Hytten er bygget af træ, og består af et stort fællesrum i ”stueplan”. Vi skal så op ad en stige, på ”1.sal”, hvor vi skal går på nogle brædder (som giver sig lidt, hvis man træder de ”rigtige” steder), for at komme over til vores senge. Eller senge og senge…der ligger en madras, ca. 7 cm tyk. Der er samtidig en hovedpude og et meget tungt tæppe (meget glad for den silkepose jeg har med)… Samt er der et myggenet, som kan trækkes ned over.
Her er lidt billeder fra dagens tur
Eftermiddagen bruger vi til at sidde og slappe af, og nyde udsigten… og stilheden Vi spiller selvfølgelig også lidt kort…
Puha…vågner kl. 8 søndag morgen, og er lettere smadret i kroppen, efter nattens søvn på ”næsten-ikke-eksisterende-madras”… Kl. 9 kalder guiden… Det er morgenmadstid. Vi er lidt spændte på, om vi skal have alt det kål, som vi ikke havde spist aftenen før. Men hvad…Vi får en stor stak pandekager serveret… Mums mums… utroligt lækkert…
Efter dejlig morgenmad tager vi rygsækkene på, og begynder turen hjemad… Men i dag skal vi kun gå ca. 5 km, da vi bliver hentet i bus, som kører os hjem til hotellet.
Da vi ankommer til hotellet, sætter vi os ned og slapper lidt af i solen… Efter en lille halvtime går vi ned i byen. Anette og jeg har nemlig set to tasker, som vi gerne vil købe. Vi får pruttet lidt om prisen, og får dem til en nogenlunde rimelig pris.
Kl. 17 sætter vi os ind i bussen, som kører os til toget. Da vi står mellem alt for mange mennesker og venter på toget, går strømmen lige pludselig over hele byen. Der er fuldstændigt sort. Ret irriterende, når man er træt og bare gerne vil hjem… Efter lidt tid vender strømmen tilbage, og vi kommer ind i toget og hjem til Hanoi.
Det har været en fantastisk weekend. Fyldt med oplevelser og sol
